Bøn i en Coronatid

Bøn i en Coronatid

Herre, vor Gud.

Indgyd os mod i disse mærkelige dage – ja et mærkeligt år, hvor vi stik imod vores natur tvinges til ikke at komme tæt på hinanden. Giv os fantasi til at finde nye måder at øge nærheden, når vi ikke kan være fysisk sammen. Giv os forståelse af betydningen af samhørighed, selvom vi er tvunget på afstand af hinanden. Skænk os vedvarende udholdenhed og skærp vort blik for det virkeligt betydningsfulde og meningsfulde: Samhørigheden, fællesskaberne, venskaberne, kærligheden. Lad den dag komme snart, hvor vi igen kan nyde hinandens nærvær og fællesskab.

Vi beder for alle med myndighed og alle øvrigheder, for kongehus og folkestyre. Lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver især er blevet givet. Lad de, der for øjeblikket bærer store ansvar mærke din velsignelse. Vi beder for sundhedspersonalet og frivillige verden over, der kæmper for at mildne tilværelsen for syge og sorgramte. Gør de syge raske og hjælp alle, som rammes på arbejde og indtjening gennem denne smertefulde periode. Skab tro i os, så vi ikke bekymrer os unødigt

Amen.