Ågård Frimenigheds historie

Oprettelsen af menigheden fandt sted i efterdønningerne af den folkelige grundtvigske vækkelse, som havde rejst sig fra midten af 1800-tallet. I den lokale sognekirke i Øster Starup var forkyndelsen præget af det indre missionske, men efterhånden var der flere og flere på egnen, som søgte et andet bibelsyn. Derfor blev der indgået det kompromis, at der blev ansat en grundtvigsk hjælpepræst til den missionske sognepræst i Øster Starup. Så kunne sognebørnene selv vælge, hvilken præst de ville høre om søndagen. Den grundtvigske hjælpepræst blev Valdemar Brücker (1852-1929).

Valdemar Brücker deler vandene

Han tog hurtigt del i tidens teologiske debat, og allerede får år efter hans ansættelse i sognekirken udtalte han, at man ikke skulle lade sig styre af alt, hvad der står i Bibelen. Disse udtalelser skabte en voldsom debat, og det delte vandene i sognet. I 1885 krævede Indre Mission, at Valdemar Brücker blev fyret fra folkekirken. Biskoppen så ingen anden mulighed end at følge ønsket om en fyring.

Mange familier støtter Brücker

Det var ikke alle, som var uenige med Brücker. 60 familier i Øster Starup og Ågård støttede op omkring ham og meldte sig ud af folkekirken. I 1886 besluttede de, at de i stedet ville danne deres egen frie folkelige grundtvigske menighed med Valdemar Brücker som deres præst.

Egen kirke i Ågård

Den nye menighed brugte et års tid på at samle penge ind, så de kunne opføre deres egen kirke og præstegård i Ågård. I april måned 1887 lagde den nye menighed grundstenen til Ågård Frimenighedskirke og tilhørende præstegård. Søndag d. 4. december 1887 stod frimenighedskirken og præstegården klar til indvielse. Menigheden havde betalt hver en krone selv! Medlemmer fra andre af landets frie grundtvigske menigheder kom til indvielsen for at vise deres støtte til den nye menighed i Ågård.

Vores Præst Valdemar Brücker fastholdt, at en præst altid måtte tale ud af sin egen erfaring.
Fra Maren Rødtnes dagbog den 31. januar 1886

Sidste søndag d. 4. dcbr. fik vi så vores nye kirke i Ågård indviet. Den var ganske fuld af mennesker. Det var et gribende øjeblik, da kirkeklokken begyndte at lyse for første gang.
Fra Maren Rødtnes dagbog den 8. december 1887

Byggelyst på Kirkebakken

Der var stor virkelyst og energi i den nye frimenighed på Kirkebakken. I de følgende år havde menigheden yderligere kræfter og økonomi til at bygge og drive både friskole og højskole/havebrugsskole. Begge er lukkede i dag, men bygningerne udgør dele af den velfungerende Ågård Efterskole, og der udfolder sig i disse år et meget frugtbart samarbejde mellem efterskole og frimenighed på Kirkebakken.

I 2016 startede endnu et byggeri i frimenigheden. Menigheden besluttede at opføre Brückerstuen som et nyt samlingslokale for folkelige møder og konfirmandundervisning. Bygningen blev indviet d. 4. maj 2017.

Kirkens historie

I det ydre er der ikke sket store ændringer med selve kirken, men det er der indenfor i kirkerummet. Fra begyndelsen fremtrådte rummet bart og hvidt, men i 1895 blev kirken indre for første gang udsmykket. Det blev – set med nutidens øjne – ret så omfattende med markante borter på vægge og loft og med store kalkmalerier i korbuen og på endevæg med vest.

I 1954 besluttede den daværende bestyrelse, at det var tid til en rensning, og freskomaleriet af kunstneren Harald Borre, som ses i koret i dag, kom til sammen med et nyt alterparti. Ved menighedens 100-års jubilæum i 1987 lysnedes rummet yderligere, da gulv og kirkebænke blev renset for mørkt lag lak. I 2004 blev der på ny renoveret og farvevalget fik en tiltrængt fornyelse. Her fik kirken også et nyt altertæppe vævet af Gudrun Pagter.

Ved menighedens 125-års jubilæum i 2012 er kirkerummet igen blevet renoveret. En grundig kalkning af hele kirkerummet var tiltrængt. Alle kirkebænke er blevet malet i en lys og venlig farve, ligesom der er ophængt 6 nye ringkroner i kirkeskibet til afløsning for den gamle belysning med lysstofrør. Det store freskomaleri i korbuen er blevet renset for mange års sod og støv. Kirkens nye smukke indre harmonerer i dag flot med den lyse forkyndelse, der lyder i rummet.

Alterpartiet blev i 2018 udsmykket af konfirmandholdet med en ny forplade i jern, hvor hele altergangsritualet er at læse. Der er indlagt lyst i kunstværket.

Præstegården som ramme for menighedslivet

Det var vigtigt for menigheden i 1887, at præstegården blev en flot og statelig bygning med en parklignede have. Igennem alle årene har præstegården, udover at være bolig for frimenighedspræsten i det daglige, dannet rammen for et særdeles aktivt menighedsliv. Brücker skabte med indførelsen af de såkaldte “torsdagsmøder” i 1890 en stærk tradition for folkelig oplysning.

Disse møder var og er stadig foredragsaftener, hvor forskellige foredragsholdere gennem tiden har stået foran pejsen og talt til menigheden. Vi vedkender os at være del af den almindelige folkelige oplysningstradition, og ved de forskellige foredrag går vi altid hjem lidt klogere på livet, end vi var, da vi kom. Møderne, der tidligere blev afholdt i præstegården, foregår i den nye Brückerstue. Møderne er åbne for alle – medlemmer som ikke-medlemmer af frimenigheden.

Præster i Ågård Frimenighed

Georg Valdemar Brücker 1887-1929
Karl Nielsen 1929-1930
Otto Helms 1930-1938
Richard Andersen 1939-1954
Erik Staffeldt 1955-1970
Gunhild Krøigaard 1970-1976
Gunnar Kasper Hansen 1976-1991
Hasse Neldeberg Jørgensen 1991-1997
Henrik Jensen 1997 –

DSC_0067_500x500